Life with Anpoo

Anpoo

 Nu har vi haft lidt tid siden beseglingen, og livet er ved at blive lidt mere normalt..... Andrew viser os konstant hans personlighed. Vi ved, at han mor ikke tog sig meget af ham som baby, og at han sikkert ikke fik lov til at gå på opdagelse og gøre ret meget. Det tager han revange for nu! Blair syntes at han skulle starte sin egen blog om Andrew eller Anpoo som han kalder sig selv. Den er på engelsk, og da det er svært for nogle af jer at læse, oversætter jeg hans posts her på bloggen.,


I begyndelsen...

For lidt over et år siden, kom vores yngste søn uforventet ind i vores liv. Han var 19 måneder gammel. Det var meningen det kun skulle vare nogle få måneder, men det blev til et år, fyldt med sjove, spændende og skøre tider.
Vi adopterede ham for to måneder siden and besluttede os for at give ham navnet Andrew. Efter vi fortalte ham, hvad hans nye navn var, sagde han til alle: "Mit navn er Anpoo!" Det var alt vi havde brug for. Det øgenavn sidder fast. Og med det blev vi atter forældre til et lille barn. Indtil da, troede vi at resten af vores tid med børn hjemme, ville være fyldt med, kørekort, kærester, danse og masser af penge til at betale for universitets studierne. Vi gik fra spejder lejr og APUP, til børnehaveklasse og beskidte bleer. Vi har dog fundet nogle gode sammenligninger mellem teenageren og små børn, som når den lille siger : "det vil jeg ikke", lyder utrolig meget som : "det vil jeg alstså ikke gøre...." fra teenagerens mund. Nogle ting ændrer sig aldrig.